Med min musik i ørene iagttager jeg folk omkring mig, på gaden, på vej over lyskrydset, som en klassisk scene af Manhattans travle morgentrafik.

Med stimen af mennesker der går over for rødt og med vores hovedperson i fokus. Jeg forestiller mig folk i slowmotion, jeg forestiller mig hvor de er på vej hen, hvor de kommer fra, og hvad deres historie er. Jeg tænker på alle de historier, der mangler at blive fortalt. Det er i situationer som dette, jeg bliver helt rolig og sikker på hvad jeg vil. Jeg vil ind under huden på folk og oplyse, jeg vil fyldes med viden og indsigt og dele det med andre i form af film og dokumentarer.

”Film, er som virkeligheden, med alt det kedelige klippet fra”.

Virkeligheden er dog, at ligegyldig hvad der sker af store begivenheder, vendepunkter eller oplevelser i livet, vil hverdagen og mandagen altid vende tilbage.

Jeg vil gerne glæde mig til mandagen.